Sorg og kriseplan

Skolens sorg- og krisebeskrivelse med procedurer og handlingsplaner skal opfattes som en oplysning om, hvordan medarbejderne på skolen takler situationen, når en i skolens hverdag mister en pårørende. Derudover har skolen udarbejdet en procedure – og handlingsplan for skolens ansatte.

Vi skal være til stede omkring den, som har mistet, være en slags vejviser for, at livet trods alt går videre. Vi skal være ledsagere gennem den svære tid. Hvad vil det sige at være til stede?

  • Barnet ved, at lærerne og alle andre børn ved, hvad der er sket.
  • Hvis man har svært ved at snakke med barnet om dets sorg, må man sikre sig, at der bliver 
snakket med barnet.
  • Det er svigt at ignorere et barns sorg, men det er ikke svigt at lave en aftale om, hvem der 
snakker mest med barnet om dets sorg.
  • Den lærer, som har svært ved at snakke med barnet, kan nøjes med at holde om barnet og sige: 
” Jeg ved godt, hvad der er sket, og jeg ved, du har det svært.

 

Børns forhold til døden

  • 3-5 år – Døden er ikke noget uigenkaldeligt – det er en slags fravær eller et liv et andet sted.
  • 5-9 år – Barnet forstår, at døden er noget definitivt. Forestiller sig ofte døden som en person, tænker over, hvordan det mon er at være død, blander virkelighed og fantasi.
  • 9-11 år – Barnet spekulerer på, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø kan være stor. Indtil 10 års alderen kan barnet have magisk tankegang og tro, at det selv har indflydelse på det, der sker.
  • 11-13 år – Barnet er ofte i stand til at forstå døden som noget uundgåeligt – det kan beherske eller fortrænge sin angst. Hvis barnet fornemmer, at døden er tabu, holder det sine tanker og følelser skjult.

 

Sorgens 4 faser

  1. Chok – med sin forstand forstår man, og man kan fortælle andre om det skete/den mistede. Følelsesmæssigt er tabet ikke rigtig gået op for en, og det kan føles som en ond drøm. man kan veksle mellem at være helt klar og at benægte virkeligheden.
  2. Følelse af stor sorg, vrede i forhold til den døde, bitterhed, skyldfølelse, forladthed og ensomhed.
  3. Man begynder at forholde sig til realiteterne. Tabet er endeligt, og man begynder at leve uden den mistede.
  4. Ny orienteringsfase – man vender sig mod fremtiden og er parat til at indgå i nye forhold. Man lever med en erfaring om, at livet ikke er sorgløst og med et minde om den mistede.

At arbejde sig gennem sorgen er meget forskelligt fra barn til barn, men de første 2 år er de sværeste. Når der er krise i det ene af børnenes netværker (familien), hvor familien ikke fungerer, som den plejer, er det bydende nødvendigt, at barnet får omsorg fra det andet netværk, nemlig skolen. Derfor kan følgende være vigtigt at huske på:

  • Man kan ikke snakke for meget med barnet/eleverne om dødsfaldet. De skal nok melde fra selv.
  • Når barnet har fødselsdag eller ved andre højtider, er det ekstra vigtigt at tage sig godt af barnet og sørge for at få snakket om savnet.
  • Det er vigtigt at læreren/SFO jævnligt mindes barnet og i forskellige situationer fx siger: Hvis xxx havde været her, ville han eller hun nok have sagt eller gjort sådan, tror I ikke? Den døde var en del af fællesskabet, derfor er det vigtigt at mindes.
  • Det er vigtigt at fortælle barnets familie, hvad man snakker med barnet om
  • Jo ældre børn er, jo mere sørger de som voksne, dvs. at dødsfaldet hele tiden er i tankerne, 
også selv om man laver andre ting.
  • Vær ekstra opmærksom på evt. efterladte søskende, som ofte føler, at de ikke kan snakke derhjemme i angst for, at gøre deres forældre kede af det.

 

PROCEDURE OG HANDLINGS­PLAN VED OPSTÅET SORG OG KRISE

 

Hvis en elev dør

 

Kommunikation

Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter klasselæreren/kontaktlæreren. Klasselæreren/kontaktlæreren kontakter ledelsen.
 Ledelsen kontakter SFO og evt. andre ressourcepersoner, som skal inddrages.

Ressourceperson i Friskolesammenhæng er:

  • Lærer Lisbeth Andreasen, Tingvejen 35, 4400 Kalundborg, Tlf: 59507173

Ressourceperson i Efterskolesammenhæng er:

  • Lærer Marianne Christensen, Kåstrupvej 20, 4400 Kalundborg, Tlf: 59552012

Eksterne ressourcepersoner kan være:

  • Skolens sundhedsplejerske: Mai-Britt Nielsen, Kalundborg Kommune, Tlf: 59535523, 21669073
  • Sognepræsten, Tømmerup Kirke
  • Pastor Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed,
Tlf: 59507008
  • Kræftens Bekæmpelse, Sorgkonsulent Per Bøge, tlf: 35257532. – Strandboulevarden 49, 2100 København Ø
  • Falck Health Care, Købmagergade 62, 1150 København K, tlf: 70102012 Familiens læge.

 

Hvem har ansvaret?

Klasselæreren/kontaktlæreren/lederen af SFO:

  • Afklaring med hjemmet
  • Klassen/holdet
  • Kontakt til professionelle
  • Kontakt/brev til de andre elevers forældre
  • Kontakt til kolleger

Klasselærerens/kontaktlærerens kontakt til elevens hjem: Klasselæreren/kontaktlæreren tager kontakt til hjemmet (evt. hjemmebesøg) for at få:

  • Konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes til jorden)
  • At vide, om der er oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne
  • Oplyst, hvad klasselære/kontaktlærer/skolen /SFO kan hjælpe med
  • Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den næste periode
  • Afklaring på, om forældrene ønsker at deltage i forløbet
  • Oplysninger om begravelsen (herunder sørge for blomster)

Klassen/holdet/SFO:

Klasselæreren/kontaktlæreren + en anden ressourceperson er i lokalet, hvis dette ønskes, når de første elever ankommer.

På efterskolen kan der opstå en anden situation, da det kan være vagtlærere, som er de første der må handle, når det er dem, der modtager information om et dødsfald. Her må der så hurtigst muligt tages kontakt til ledelse og kontaktlærer.

Man taler meget grundigt om, hvad der er sket (Rygter manes til jorden). 
Man snakker med eleverne om den døde. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. Det er en god idé at lade eleverne lave materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte tegninger og små historier alt efter hvilket alderstrin, eleverne befinder sig på.

Hvis det føles naturligt, kan evt. materialekassen fra Kræftens Bekæmpelse bruges. Det opfordres til, at hver enkelt lærer har forberedt eget materiale. Der skal være mulighed for at lave andre ting, som ikke har med død at gøre, da der i elevflokken kan sidde nogle børn/unge med en ubehandlet sorg.

Børnene/de unge skal informeres om begravelsen. Præsten kan evt. komme i klassen/på holdet og fortælle om denne, inden den finder sted.

 

Begravelsesdagen

Det bør overvejes at tage en snak med eleverne om, hvordan begravelse foregår (elevernes egne erfaringer eller evt. deltagelse).

Klasselærer/kontaktlærer/SFO medarbejder/repræsentant og eller repræsentant fra ledelsen deltager, med mindre de pårørende frabeder sig det.

For efterskoleeleverne arrangerer skolen transport til begravelsen med mindre de pårørende frabeder sig det.

 

Flagning

Skoler flager på halv stang på selve dødsdagen eller efterfølgende skoledag. Der flages på begravelsesdagen.

 

Hvis en elev mister mor/far/nærmeste pårørende eller søskende

 

Kommunikation

Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen/klasselæreren/kontaktlæreren og evt. SFO, og der tages stilling til en videre procedure og ansvarsfordeling.

Hjemmet:

Klasselæreren/kontaktlæreren/ledelsen eller SFO kontakter elevens hjem. På et passende tidspunkt aflægges evt. et besøg med den hensigt at:

  • Samle konkret viden om, hvad der er sket, og hvordan den aktuelle situation er (overvej i hver enkelt situation, om det er en god idé at være 2 personer, som er involveret, så man gensidigt kan støtte og aflaste hinanden.)
  • Afklare med familien (barnet/den unge) deres ønsker om, hvad kammeraterne skal vide, og hvordan de skal have det at vide.
  • Informere om, hvad der foregået i klassen/på skolen.
  • Afklare praktiske ting omkring ritualer i klassen og på skolen, begravelse, blomster mm. 
Klasselæreren/kontaktlæreren/SFO bør overveje, hvordan eleven skal vende tilbage til skolen/klassen, og hvordan eleverne skal forholde sig til det, der er sket, når eleven vender tilbage.

Information til klassen/holdet/SFO:

Klasselæreren/kontaktlæreren varetager informationen til elevens klasse/holdet, men såvel i Efterskolen som SFO kan der opstå situationer, hvor vagtlærerne og SFO må træde i karakter. Det er vigtigt at være opmærksom på klassens/holdets reaktion og give eleverne mulighed for at snakke. Klasselæreren/kontaktlæreren frigøres evt. den første dag.
 NB! Kan klasselæreren/kontaktlæreren ikke være til stede, er det vigtigt, at en anden af elevens ressourcepersoner overtager. 
Når eleven kommer i skole igen efter dødsfaldet, skal denne i klassen/på holdet/i SFO opfordres til at tale/fortælle om det, der er sket, – alene, sammen med en pårørende eller en anden ressourceperson. Det er vigtigt, at så mange af eleverne som muligt deltager i snakken, så det ikke bliver et tabuemne. Klasselæreren/kontaktlæreren/SFO aftaler med eleven og familien, hvad skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen (= omsorg) 
Opfølgning efter aftale med efterlevende voksne og børn. Det anbefales at have løbende kontakt en gang pr. måned med familien om, hvordan det går med eleven i skolen/hjemmet.

Skolen øvrige klasser informeres kort om dødsfaldet:

Afhængig af situationen (ulykke eller lignende) gives denne information til alle elever og lærere på samme tidspunkt af henholdsvis klasselæreren/kontaktlæreren/ledelsen.

 

Begravelsesdagen

Klasselæreren/kontaktlæreren og/eller ledelsen deltager, med mindre de pårørende frabeder sig det.

NB! Hvis en elev mister andre, som står dem nær (bedsteforældre, venner mm), optræder ofte den samme sorgreaktion, men man skal være opmærksom på, at der her kan komme sene reaktioner på det skete.

 

PROCEDURE OG HANDLINGS­PLAN VED ANSATTES DØDSFALD ELLER KRISE

På en lille arbejdsplads rammes man meget hårdt, når det drejer sig om en kollegas dødsfald eller en kollegas sorg/krise i forbindelse med ægtefælle/børns dødsfald.

Umiddelbart skulle det synes unødvendigt at lave en handlingsplan derfor, men selv om vi er tæt forbunden i såvel et arbejdsfællesskab og endog venskaber på kryds og tværs af skoleformerne, må man regne med, at vi som kolleger selv kommer i en choktilstand, hvor det ville være rart at have faste procedurer som et holdepunkt.

Men det drejer sig ikke om de store ting. Det drejer sig om nærvær, og om det at turde være til stede i samtalen og udnytte øjeblikkets mulighed for at være den udstrakte hånd, som meget kort fortæller. ”Jeg er lige her. Jeg ved, at du har det svært.”

Løgstrup formulerer det så fornemt:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre,
uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, en lede man uddyber eller hæver. men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen
står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Og at lytte og være til stede er det vigtigste for et menneske i sorg og krise. Store ord er oftest malplaceret.

 

Hvis en ansat dør

Hvis en ansat dør pludselig eller efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.

 

Flagning

Skolen flager på halv stang på selve dødsdagen. Der flages på begravelsesdagen.

 

Afdødes familie

Ledelsen tager kontakt til familien for:

  • At hjemmet får at vide, hvad skolen påtænker at foretage sig i anledning af dødsfaldet.
  • At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.

Samme dag afsendes en varm hilsen fra skolen.

 

Information til de ansatte

Ledelsen samler i første omgang lederne af de forskellige områder på skolen, så de får de samme oplysninger, som de kan videregive til personalet og eleverne de respektive steder.

Kontaktlærerne/klasselærerne går derefter i klasserne/ud på holdene, hvor der skabes mulighed for at mindes afdøde, og hvor alle skal sikre sig, at ingen sidder med uafklarede spørgsmål. Derefter samler ledelsen de ansatte (evt. i de respektive afdelinger), hvor skolens ansatte har en stund sammen, hvor man mindes den afdøde.

Ledelsen skaber rammen om samværet.
Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig m.h.t. denne dag, herunder hvilke informationer der skal videregives til eleverne og evt. forældrene (sendes et brev ud/med eleverne hjem)

Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser.
Ansatte, som rammes af sorgen, og som ikke formår at gennemføre en sædvanlig skoledag, fritages for dette.
Eleverne må under ingen omstændigheder sendes hjem. Der skal findes alternative løsninger. Slå evt. flere hold/klasser sammen.
Hvis man undtagelsesvis skulle blive nødt til at sende elever hjem, må man sikre sig at forældrene afhenter eleverne.

 

Hvis en ansat mister

Ingen sorg er større end at miste et barn eller ægtefælle.
 Ord er fattige, og hjælpeløsheden er stor ved de andre ansatte.

Samme procedure sættes i gang, som når ansatte dør, men derudover skal ledelsen hurtigst muligt give den ansatte fred i sindet mht. hvordan den nærmeste tid kan gøres nemmere for den sorgramte.

Der kan ikke gives klare regler for: genoptagelse af arbejdet, hvordan skolen skal involvere sig
, hvordan den ansatte vender tilbage til arbejdet, for sorgbearbejdelse er meget individuel. Derfor er følgende sentens vigtig at huske på:

”Mennesker går med hver sin personlighed ud i livet og oplever de forskellige situationer, der er forbundet med deres skæbne. Hvad det lærer om livet, hvad det skaber og opfinder, hvor åndelig oplyst det bliver, de lidenskaber det vækker mm, går alt sammen videre til livets hav, hvorfra hele menneskeheden har sin livskraft. Hvert menneske henter styrke og potentiale for at forstå livet fra dette hav, og herigennem er vi alle ét.”