Studietur til
Berlin & New York
Vi skal på to linjeture til udlandet. Den første rejse går til Berlin, hvor vi skal spille for forbipasserende i Mauerpark, hvor der er fyldt med musikere og kunstnere der gør det samme. Den anden tur er til New York, hvor vi skal besøge et studie, og møde nogle personer fra musikbranchen. Nu vi alligevel er der, kan vi jo ligeså godt besøge det berømte Times Square og opleve Broadway.
Studietur til
Berlin & Kenya
I efteråret rejser Re-Design & Eventlinjen på en lille studietur til Berlin, hvor vi bl.a. skal besøge forskellige virksomheder/projekter, der har fokus på at skabe social forandring i verden. I foråret rejser vi til Kenya, en tur arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.
Vi skal bo på en højskole, undervises af lokale kenyanere i bl.a. Swahili og kulturforståelse, diskutere udviklingsspørgsmål fra et kenyansk perspektiv, på safari i naturreservat samt opleve lokal Masai-stamme.
Studietur tilÂ
Løkken & Bali
På efterårets tur til Løkken bliver du udfordret i et fremmed miljø via forskellige discipliner som surfing, kajak og samarbejdsopgaver. Sammen med eSportseleverne skal du arbejde med teambuilding. På forårets tur til Bali giver Sport & Adventure dig en helt unik oplevelse, nemlig at tage et globalt PADI dykkercertifikat, der er gyldigt i hele verden, og giver adgang til at dykke uden specielt opsyn.
Her lærer vi at tage os af hinanden under vandet, lærer om miljøet, og hvor vigtigt det er at passe på vores planet – såvel på land, men også under vand. Du vil lære dykkersprog, som er det tegnsprog man bruger under vandet, for da det ikke er muligt at snakke, er det vigtigt at kunne vise alle tænkelige situationer med håndtegn.
Du får også undervisning i, hvordan man udregner, hvor meget ilt du skal bruge per time under vand, samt hvor længe du skal holde dig over vandet efter et dyk. Alt dette foregår i det smukke Bali, hvor der er perfekte dykkermuligheder. I pauserne mellem de forskellige dykninger har vi indlagt andre adventure aktiviteter som riverrafting og mountainbike. Der bliver også tid til at lege turist.
"Learning will fill your pocket. Adventures will fill your soul."
Studietur til
Løkken & San Fransisco
E-sport tager sammen med Sport & Adventure til Løkken på studieturen i efteråret. Her bliver indholdet teambuildning, således at der kan skabes perfekt basis for det samarbejde, der skal gøre dig og dit eSportshold klar til kamp.
Til foråret går studieturen til San Fransisco, hvor du sammen med dine kammerater får mulighed for at overvære en stor eSportsturnering. Vi arbejder også på et besøg i Silicon Valley hos en af de store spillere på computermarkedet.