Elsker du at spille musik og performe?

Har du en drøm om at lave et band, spille covernumre eller udgive din egen musik? Kunne du tænke dig at blive mere tryg ved at stå foran et publikum? Måske har du allerede en kæmpe interesse for musik, sangskrivning, performance og musikproduktion eller måske kunne du godt tænke dig at udgive din egen eller fortolke andres musik med hjælp fra en professionel producer, og udgive en EP på Spotify, ITunes osv.

På Musik, Sang & Performance linjen får du lov at bringe din musik ud i verden, og vores vigtigste mantra er, at vi skaber og fortolker musik som vi selv godt kan lide, mens vi udfordrer os selv musikalsk. Samtidig hjælper vi dig med at finde ud af hvad du vil med din musik.

Du bliver klogere på alle aspekter der rører sig indenfor sammenspil og i det at danne et band.

Du får instrumentundervisning i dit hovedinstrument (sang, trommer, guitar, bas osv.) Når du ikke har undervisning er der mulighed for at øve i vores veludstyret øvelokale eller producere dine sange i skolens lækre studie. Vi vil spille flere koncerter rundt omkring i løbet af året, og den sidste koncert bliver et ‘Release Party’, hvor du spiller og udgiver din EP.

Linjeture til

Berlin & New York

Vi skal på to linjeture til udlandet. Den første rejse går til Berlin, hvor vi skal spille for forbipasserende i Mauerpark, hvor der er fyldt med musikere og kunstnere der gør det samme.

Den anden tur er til New York, hvor vi skal besøge et studie, og møde nogle personer fra musikbranchen. Nu vi alligevel er der, kan vi jo ligeså godt besøge det berømte Times Square og opleve Broadway.

Efterskole med sang, musik og performance.

Hør Kasper fortælle om linjen

Om linjen

Hvis du i forvejen elsker at synge, spille på instrument eller producere musik og måske drømmer om at arbejde med dette i fremtiden, så er linjen helt sikkert stedet, hvor du kan afprøve dine kompetencer og dyrke din passion.

Måske kunne du godt tænke dig, at blive mere tryg ved at stå foran et publikum og det bliver du med garanti på Musik, Sang & Performance-linjen, da vi arbejder med at kontrollere nervøsitet, og nyde øjeblikket på scenen.

Alle skal føle sig trygge og derfor er det vigtigt, at vi dyrker hinandens kompetencer og respekterer hinanden. Fællesskabet på linjen er derfor helt unikt og om du er nybegynder eller øvet spiller ingen rolle – alle kan udfordre musikkens verden, hvis passionen er der.

Hvilken genre du bedst kan lide betyder ingenting, der er ikke nogen musikalsk vision der er forkert.

Hvad kan jeg tage med?

Når skoleåret slutter har du et band der har udgivet en EP, og har en værktøjskasse til at arbejde videre med det efterfølgende. Hvis du vil på musiklinjen på gymnasiet efterfølgende, får du også et godt teoretisk fundament på Musik, Sang & Performance linjen.

Musikefterskole

Linjens discipliner

show-theater Koncerter
microphone-podcast-2 Musikproduktion
party-music-dance-woman Sangskrivning
show-theater-masks Fortolkning
Sammenspil
party-music-dance Performance
Instrumentundervisning
meeting-headphones-1 Hørelære
Kor
list-to-do Teori
microphone-podcast-2 Musikanalyse

Undervisere på linjen

Kenneth Vester Lærer
Billede af Kenneth Vester (KV)

Kenneth Vester (KV)

Lærer
Musik, Sang & Performance - Musik - Engelsk
PP KH
Billede af Kirsten Hertz (KH)

Kirsten Hertz (KH)

Lærer
Musik, Sang & Performance - Engelsk
Astrid Højgaard Lundgreen Lærer
Billede af Astrid Lundgren (AL)

Astrid Lundgren (AL)

Lærer
Musik, Sang & Performance - Engelsk