Er du kreativ, fuld af gode ideer og tør du tage initiativ? Brænder du for at skabe fantastiske events for andre? Og er du vild med at designe nyt ud af gammelt?

På Re-Design & Eventlinjen arbejder vi sammen om ’at skabe’, og som elev på linjen vil du styrke din evne til at samarbejde, arbejde selvstændigt og ikke mindst erfare hvad fælles ansvarlighed er.
Vi hylder de skøre og skæve ideer, de store armbevægelser og den stille fordybelse. Kreativitet er for os en drivkraft, der rusker op i vores vaner for at skabe nye oplevelser og nye ideer. På linjen arbejder vi hele tiden med kreative processer, og du kommer til at være med hele vejen: fra ideudvikling over planlægning til produktion og gennemførelse med deadlines.

Uforsk

Berlin & Kenya

I efteråret rejser vi på en kortere studietur til Berlin, hvor vi skal opleve og suge byens kreative rum og projekter til os, og vi skal på egen krop udforske anderledes måde at skabe oplevelser på. Vi er på jagt efter inspiration til vores egne designs og events hjemme på efterskolen. 

I foråret rejser vi til Kenya, en tur arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. Vi skal bo på en højskole, undervises af lokale kenyanere i bl.a. swahili og kulturforståelse, opleve lokale håndværksprojekter, der anvender de tilgængelige ressourcer, på safari i naturreservat samt besøge grupper, der arbejder med events og kreative projekter, som en måde at skabe forandring på. Vi skal stå ansigt til ansigt med unge kenyanere og sammen udvikle kreative projekter, der har til formål at skabe opmærksomhed om verdens ressourcer og udfordre vores nuværende vaner.    

Re-design & eventlinjen

Oplev Berlin og Kenya

Om linjen

På linjen har vi fokus på re-design, og vi gør gammelt til nyt, for det er at udvise omtanke for vores samfund og verden. Vi er optaget af miljøet, bæredygtighed og FN’s verdensmål, og vores motto er ”One man’s trash is another man’s treasure”. Vi leger med vores fantasi og ser potentialer i gamle ting. Vi laver f.eks. lamper af vinflasker og syr stofnet, scrunchies eller laver bivokspapir ud af gammelt sengetøj. Vi re-designer hverdagstøj og ting, så det får et nyt udtryk og nyt liv. Noget skal bruges til vores events, andet kan du sælge, give i gave eller bruge selv.

I løbet af året skal du være med til at udvikle, planlægge og afholde 2-3 små og store events (ét af dem i samarbejde med Musik, Sang & Performancelinjen). Det kan være f.eks. et loppemarked, tivoli, quiz aften, bankoaften, fællesspisning med gæster udefra, koncert, messe, markedsdag, festival o.l. Sammen udvikler vi indholdet, og næsten alt kan lade sig gøre. Arrangementerne kan både foregå på efterskolen og udenfor skolen, og vi inviterer gerne forældre, søskende, bedsteforældre, venner og lokalsamfundet til uforglemmelige oplevelser!

Hvis du kan lide at være kreativ og har lyst til at give andre nogle fantastiske oplevelser, så hop med på vognen og blive en del af vores skønne linje. Sammen skal vi skabe lækre re-designs og uforglemmelige events. Det bliver fedt!

Linjens discipliner

list-to-do Eventkoordinator
camera-studio Kreative processer
megaphone-1 Formidling
brain Skaberkraft
help-wheel Bæredygtighed
bulb-1 Idéudvikling
messages-bubble-double Medansvar
Kulturmøde
messages-bubble-question-alternate Re-Design
ecology-globe-hand FNs verdensmål
Medbestemmelse

Undervisere på linjen

Stine Ørnsholt Lærer
Billede af Stine Vig Ørnsholt (SØ)

Stine Vig Ørnsholt (SØ)

Lærer
Re-design & Event - Matematik
Cecilie Sofie Udsen

Cecilie Sofie Udsen (CS)

Lærer
Re-design & Event, Engelsk