Kost[-]filosofi

På Tømmerup Efterskole læner vi os op af de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Vi serverer planterige retter som et tilbud ved hvert måltid, og en til to gange om gang om ugen serveres det som hovedmåltid til frokost eller aftensmad. Det betyder at eleverne vil blive præsenteret for bl.a. kikærter, linser, bønner & massere af grønt.

Der bliver selvfølgelig også tilberedt tradtionelle retter, og vi kommer godt rundt i hele verden i forhold til maden.

Der serveres seks måltiderne om dagen, der alle er varieret.

Vi bager meget af vores brød selv, vi laver måltiderne fra bunden og køber så vidt muligt danske råvare, der er i sæson.

Vi køber råvare, hvor vi synes kvaliteten er i orden, men stadig med øje for vores budget.

Eleverne har mulighed for at være med i køkkenet, henover et par dage hvor de er med til at bage, tilberede dagens ret & ordne en masse grønsager.

Vi håber, at eleverne kigger ud i køkkenet og komme med ideer og tanker omkring maden.

 

Madmod

Vi vil gerne være med til at lære eleverne madmod. Det vil sige, at vi vil præsenterer dem for mad, de måske aldrig har set før, mad de måske har fået før, men ikke ser ud som der hjemme og forsikre dem om at maden godt kan være god, selvom det ikke er som det plejer.

Vi går op i, at man omtaler maden med respekt, både over for hinanden, men også over for dem der har tilberedt det. Det er vigtigt, at man ikke får omtalt maden negativt, hvis man ikke bryder sig om det, og hvis man er vild med noget nyt, så sig det endeligt højt.

 

Tømmerup Efterskole 2020 Komprimeret 06216