Kost[-]politik

Vores elever er aktive unge mennesker, der har et stort behov for sund og nærende kost. Derfor lægger vi vægt på, at eleverne får en varieret og korrekt kost.

Vi tilbereder måltiderne efter fødevarestyrelsens anbefalinger. De officielle kostråd, spis varieret, ikke for meget, vær fysisk aktiv, spis frugt, spis grøntsager, spis mere fisk, vælg fuldkorn, vælg magert kød, vælg magert pålæg, vælg magert mejeriprodukter, spis mindre mættet fedt, spis mindre salt, spis mindre sukker og drik vand.

Vi tilstræber, at handle bæredygtigt ind og i størst muligt omfang danske råvarer, grønt og frugt fra nærmiljøet, råvarer dyrket med respekt for omgivelserne. Vi bager vores brød af økologisk stenkværnet mel fra Mejnerts Mølle, korn som er høstet på markerne omkring os.
Vi laver så meget som muligt fra bunden, tænker vores overskud af mad ind i planlægningen, så vi undgår madspild. Vi ser måltidet som et fælles projekt, hvor vi forventer at eleverne engagerer sig, tager sig tid til maden og smager noget nyt, spiser masser af grønt og giver plads til hygge.

Vi laver traditionelle danske retter, vegetarretter samt en masse forskellige retter fra den store verden. Eleverne har mulighed for at være med i køkkenet, hvor de deltager i de daglige gøremål, har mulighed for at komme med deres ideer, vi indgår gerne i dialog omkring maden. Vi kører temauger som feks. Europa rundt, Sydamerikansk og elevernes ønskeuge.

Vi serverer 6 måltider om dagen. Morgen, middag og aften som er vores hovedmåltider, formiddag, eftermiddag og aftenkaffe/the som består af frugt og brød/boller.

Desuden bruger vi meget tid på hele tiden at tænke bæredygtighed ind i hele processen omkring vores køkken og madpolitik.

Se smileyrapporter

Tømmerup 67

Mor... hvorfor får vi aldrig...?

Find her opskrifterne på nogle af de ting, eleverne savner når deres ophold hos os er slut. 

Mandelkage - serveres bl.a. til dimissionen.

Frikadeller med tomat og agurkesalat - serveres bl.a. til forældredage.

Chokoladekage - serveres bl.a. i forbindelse med aftenkaffe og -the.